Sidst revideret 04.01.17

Hvad er hælspore?

På undersiden af foden har vi en bindevævsplade, der kaldes platarfascien. Bindevævspladen i fodsålen hæfter til hælens knogle og spreder sig vifteformet frem til tæerne. Hvis bindevævspladen bliver overbelastet eller udsat for slid, kan det forårsage smerter under hælen. Dette kaldes plantar fasciitis og omtales på almindelig dansk som hælspore.

Symptomer:

Det vigtigste symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten udløses, når du træder ned på foden. Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside.

Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile, især når du står op om morgenen. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten øges igen.

Hvis smerterne også er til stede i hvile, er det typisk, at generne er værst om aftenen efter en dags belastning. Smerterne kan hos nogle personer lindres ved, at de går på tæer.

Hvorfor får man hælspore?

De allerfleste tilfælde skyldes overbelastning af plantarfasciens fæste på hælknoglen. Dette sker først og fremmest, hvis man står længe på hårdt underlag eller ved meget gang eller løb, og i idræt som indebærer mange hop. Hvis du har afvigende fodstilling, som for eksempel hulfod eller platfod, vil du have større risiko for at udvikle plantar fasciitis.

Hvordan stilles diagnosen?

Smerter under hælen og ømhed, når der trykkes på bindevævspladens fæste på hælens knogle, er ofte nok til at stille diagnosen. Som regel er der også en udløsende årsag, som kan støtte diagnosen: Nye sko, vandretur uden foregående træning og lignende.

Behandling

Smerter under hælen ved belastning bør hurtigt afhjælpes, ellers kan tilstanden blive svær at komme sig over. Nedenstående tiltag kan hjælpe:

Støddæmpende indlæg og godt fodtøj

Hvis man har smerter, bør man bruge et støddæmpende indlæg under hælen, hvilket aflaster hælpuden. Godt fodtøj er vigtigt. Hvis man har hulfod eller platfod, bør man bruge sko som er tilpasset foden.

Aflastning

Det er vigtigt med aflastning. Du skal især prøve at undgå langvarig gang eller løb på hårdt underlag. Cykling er et fint alternativ som træningsform.

Udstrækningsøvelser

Udstrækningsøvelser af bindevævspladen kan være effektivt. En fysioterapeut kan vejlede om teknikken. Det samme gælder brug af plasterbandager (tapening).

Smertestillende medicin

I nogle tilfælde har man behov for smertestillende medicin i form af tabletter (NSAID) eller en kortisonindsprøjtning i området rundt om det betændte fæste. Sidstnævnte kræver henvisning til sygehuset.

Andre former for behandling

Nogle forsøger fysioterapi og da gerne ultralydsbehandling, men det er usikkert, om det har nogen effekt. Der findes rigtig mange forslag til behandlinger, men desværre er der ikke god dokumentation for effekten. Dette gælder for eksempel ultralyd, laser og akupunktur.

Operation i sjældne tilfælde

Meget sjældent kan operation komme på tale. Indgrebet går ud på at løsne bindevævspladen fra knoglefæstet på hælbenet.

Hvis man har en sygdom med nedsat følesans på fødderne, er det vigtigt at se efter sår eller tegn på infektion.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Plantar fasciitis er en lidelse som oftest går over af sig selv, hvis du følger de angivne behandlingsråd. De allerfleste er bedret inden for 1-2 år.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre plantar fasciitis?

Hvis man hurtigt reagerer på smerterne og aflaster hælen, vil tilstanden ofte forsvinde efter kort tid.

Kilde:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/laeg-ankel-fod/plantar-fasciitis-og-haelspore/

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder:

Telefontid Konsultation
Mandag 08.00 – 09.00 Mandag 09.00 – 15.00
Tirsdag 08.00 – 09.00 Tirsdag 09.00 – 16.00
Onsdag 08.00 – 09.00 Onsdag 09.00 – 15.00
Torsdag 08.00 – 09.00 Torsdag 09.00 – 15.00
Fredag 08.00 – 09.00 Fredag 09.00 – 12.00

Lukket til frokost normalt fra 12.15-13.00

Blodprøvetagning: 8-12 og 13-15. fortrinsvis efter tidsbestilling

Telefon – sekretær: 09.00-14.00 (fredag 09.00-12.00)    vedrørende tidsbestilling og receptfornyelse.

Akut sygdom: Ved akut sygdom eller andre hastende problemer er det hensigtsmæssigt at ringe i telefontiden mellem kl. 8-9  for at aftale evt. konsultation eller  besøg .

Akutte patienter ses fortrinsvis mellem kl. 11-12, ring så tidligt på dagen som muligt.

Vagtring: Vi vil ofte lukke telefonen kl. 14.00, hvorefter akutte tilfælde henvises til vores vagtring.

Kontakt via hjemmesiden
Det er muligt at stille enkle spørgsmål til lægen via hjemmesiden. Man skal starte med at trykke på menupunktet “selvbetjening” og oprette sig som bruger, hvis man ikke har været bruger på vores tidligere selvbetjeningsportal. Derefter kan man logge sig på og skrive til lægen.

Det er ligeledes muligt at forny recepter via hjemmesiden. Man skal oprette sig som ovenfor.

Kontakt via hjemmesiden kan ske hele døgnet, men der kan først forventes svar efter ca. 3-4 hverdage.

Lægevagten
Efter kl 16.00 samt i week-ender og helligdage kan lægevagten træffes på tlf. 70 11 31 31

Akut telefon
I perioder vil telefonsvaren henvise til mobil 51 14 49 14  som kun kan benyttes til akutte livstruende opkald.

Læge Susanne Lundberg

Dytmærsken 9, 2. sal
8900 Randers C
Tlf. 86 40 12 20

AKUT Nr. 51 14 49 14 Hastende akut behov for lægehjælp.